Sjællænderne vågner op til sne.

Der kan være faldet op til ti centimeter sne på det vestlige Sjælland inden onsdag morgen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mens snebygerne tirsdag gik udenom det meste af regionen, får Sjælland sne tirsdag aften og i nat.

- Der kan komme op til ti centimeter sne på det vestlige Sjælland frem til onsdag morgen,oplyser TV2 Vejret, mens det andre steder i regionen måske kun bliver op til et par centimeter. Det blæser dog meget og der vil derfor være mulighed for fygning.

I løbet af onsdag vil der være udbredt frost i hele landet, og der vil bl.a. komme snebyger forskellige steder langs  Lolland og dele af Sjælland.

Vejdirektoratet råder bilister til at køre forsigtigt onsdag og holde øje med direktoratets hjemmeside vintertrafik.dk, inden man bevæger sig ud på en køretur i vintervejret.

Vejret kan desuden medvirke til, at morgenmyldretiden bliver udvidet, og at det derfor kan tage ekstra lang at komme på arbejde onsdag morgen, hvis man er i bil.

De kommende dage  er der mere kulde og is på vej, så hvis det ikke allerede ER gjort, er det en god idé at få tjekket vinterdækkene

[video:videonode:74743]

 

Gode råd om glatførekørsel:

  • Lav ikke pludselige bevægelser og undgå at accelerere for kraftigt (accelerationen bør være gradvis og ikke pludselig).
  • Undgå pludselige opbremsninger og kørsel ved høje hastigheder.
  • Gør afstanden mellem din bil og den forankørende større end normalt.
  • For at mindske risikoen for udskridning ved kørsel op ad bakke skal du bruge et højere gear, end du ville bruge ved kørsel i tørt vejr.
  • For at mindske risikoen for at hjulene blokerer ned ad bakke, køres i et lavere gear, end du ville bruge i tørt vejr.
  • Hvis hjulene skrider ud under igangsætning, skiftes til et højere gear, så den kraft, der påføres hjulene, bliver mindre, og det bliver muligt at sætte ordentligt i gang.
  • Hvis hjulene blokerer under opbremsning, og bilen skrider ud, skal du slippe bremsepedalen for at genvinde vejgrebet, brems derefter igen gradvist, samtidig med at du bruger motorbremsen.

 

 


Nyhedsoverblik