Sådan sprogtestes børnene i Vordingborg

I Vordingborg Kommune har man i flere år sprogtestet børnene i børnehaveklassen. Testen foregår inden for kategorier som talesprog, lytning, skrivning og læsning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De nye børnehaveklasseelever i Vordingborg Kommune sprogtestes i september og marts. Testen er individuel for børnene og varer mellem 20 og 30 minutter.

Vurderingen omfatter blandt andet:

- Talesprog: Almindelig orientering, så som om barnet kender sin fødselsdag, sit efternavn og sin adresse

- Lytning: Hukommelse for sætninger. Læreren siger en sætning, som barnet skal gentage korrekt. Sætningen bliver længere og længere. F.eks. om "Ole måtte ikke lege ude på gaden" bliver til "Ole må lege på gaden".

- Skrivning: Barnet skal skrive de ord, det kender, og skal skrive sit eget navn.

- Læsning: Barnet skal genkende bogstaver, og samtidig kunne genkende bogstaver i et ord. F.eks.: Er der m i mus, hat eller sol?

Lærerne bruger testen til at kende den enkelte elevs niveau og til at finde ud af, hvor eleven har brug for ekstra hjælp. Forældrene opfordres til at øve de elementer, hvor barnet er lidt bagefter. Desuden inddrages en læsevejleder i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.


Nyhedsoverblik