Sådan parkerer man en gokart

En video fra Marielyst Gokart og Paintball Center hitter lige nu på Youtube. Det sker efter facebooksiden 9GAG har delt videoen, der blev optaget tilbage i 2012

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Over 1,3 mio. har klikket ind på en video på Youtube fra Marielyst Gokart og Paintball Center.

"Er født i den gokart"

Videoen viser en 12-årig gokartkører, der træner i at bakke i en gocart, der ikke har et bakgear. Det gør han imponerende godt.

- Han er nærmest født i den gokart, fortæller ejeren af Marielyst Gokart og Paintball Center, Maria Gottfredsen og fortsætter:

- Han er sådan en, der bare skal kunne alt på 2 eller 4 hjul. Hans arm har været i gips mindst 6 gange, griner hun.

Video delt på populær side

Centret uploadede videoen på Youtube tilbage i oktober 2012, og i starten af juli måned i år havde videoen blot fået 1000 visninger.

Men på få dage er videoen blevet et viralt hit.

Det hænger formentlig sammen med, at facebooksiden 9GAG delte den i onsdags.

Se video

Er du også imponeret over den unge fyrs gokartkørsel? Se Youtube-videoen her.

[video:videonode:227330]

 


Nyhedsoverblik