Sådan påvirker tysk togstrejke dansk trafik

Togtrafikken i Tyskland vil være lammet 4 dage fra torsdag grundet strejke. Se konsekvenserne i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De tyske togførere nedlægger for 4. gang på en måned arbejdet grundet en konflikt med deres arbejdsgiver, Deutsche Bahn. Denne gang vil togene kommer holde stille i hele fire dage. Strejken starter klokken 2 natten til torsdag og løber til og med mandag klokken 4.

Se her, hvad strejken betyder for togtrafikken i Danmark:

  • Mellem København og Hamburg: Intercity Ekspres-togene kører mellem Østerport/København og Nykøbing Falster. Fra Nykøbing Falster vil der være togbusser til Rødby, som kører videre til Hamburg.
  • Intercity-togene mellem Østerport og Flensborg kører normalt i begge retninger.
  • Mellem Aarhus og Hamburg: Intercity Ekspres-togene kører mellem Aarhus og Padborg, men der vil ikke køre togbusser til og fra Padborg.
  • Der er endnu ikke fuldt overblik over, hvordan strejken kommer til at påvirke afgangene i Tyskland, og DSB opfordrer derfor de rejsende til at holde sig orienteret på DSB's og Deutsche Bahns hjemmeside.

Du kan se køreplanen her.

Kilde: DSB

/ritzau/


Nyhedsoverblik