Så rammer sneen

Lørdag omkring middagstid vil et snevejr begynde at bevæge sig ind over regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Allerede lørdag morgen ramte snevejret Danmark. En front bevæger sig nemlig fra vest indover Danmark. Og efter at have lagt et tæppe af sne over Jylland, vil snevejret omkring middagstid ramme vores region.

I det jyske kunne de allerede fra morgenstunden melde omkring fem centimeter sne - og mere er i følge prognoserne på vej. Når snevejret rammer Sjælland vil det dog have mistet lidt af pusten - ifølge TV2 Vejret regner man med omkring en til tre centimeter i løbet af dagen på Sjælland, Lolland og Falster.

Temperaturerne skulle lørdag kun snige sig lige over frysepunktet, så derfor vil en stor del af sneen højst sandsynligt blive liggende og give glatte veje. Og da vinden samtidig blæser godt til, kan der være risiko for fygning.

Hvordan ser vejret ud, hvor du er? Send gerne billeder af dit snevejr til redaktion@tveast.dk


Nyhedsoverblik