Så må der parkeres på fortovet igen

Foto: TV ØST

Bilister i Slagelse må atter køre et par hjul op på fortovet, selv om der 1. marts blev lavet regler i hele landet om, at det skulle være forbudt.

1. marts blev det forbudt i hele Danmark at parkere med noget af bilen holdende på fortovet. Nu laver lokalpolitikerne så reglerne om i Slagelse, skriver Sjællandske.

Her bliver det igen tilladt at parkere med et par hjul på fortovet, fordi kommunen ligesom flere andre har valgt at dispensere fra reglerne.

Svært at komme frem

Forbuddet mod parkering på fortovet blev lavet for at ensrette reglerne, men nu bliver der alligevel forskel i de forskellige kommuner.

Henrik Brodersen (DF), der er formand for landdistrikt-, teknik- og ejendomsudvalget, begrunder ændringen i Slagelse med, at det flere steder i kommunen kan være svært at komme frem, hvis ikke bilisterne må parkere med hjælp fra fortovet.

Også Næstved har gjort det lovligt at parkere ved hjælp af fortovet igen.

Hvad mener du om reglerne? Er det i orden, at man ikke må tage fortovet i brug til parkering?

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App