Så er det suppetid: Køb hjemmedyrkede porrer og støt et godt formål

MIN HVERDAG: Så er det suppetid. Igen i år sælger klubben Y´s Men i Sorø-Dianalund hjemmedyrkede porrer, pastinakker og rødbeder til fordel for udsatte grønlandske børn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgerne i og omkring Sorø har i weekenden rig mulighed for at købe ingredienser til en god efterårssuppe, samtidig med at de støtter et godt formål.

Klubben Sorø-Dianalund Y's Men sælger nemlig igen i år hjemmedyrkede porrer, pastinakker og rødbeder på torvet i Dianalund og ved Super Brugsen Frederiksberg i Sorø.

Overskuddet går til udsatte børn og unge fra Grønland.

Alle hjælper til

Alle klubbens medlemmer hjælper til i porremarken, og det har nu mundet ud i en god høst. Det fortæller Christian Frovin Lorentzen - ØSTHOLDET:

- 6000 porrer er det blevet til foruden rødbeder og pastinakker, fortæller han.

Alle porrer, rødbeder og pastinakker sælges på boder ved Dianalund Centret og SuperBrugsen i Sorø.

Salget foregår fredag den 2. oktober kl. 10 -18.00 og lørdag den 3. oktober kl. 09 - 15.00.

Hjælp til grønlandske børn

Overskuddet fra salget går til at hjælpe grønlandske børn, hvis forældre er alkoholikere.

- I tæt samarbejde med Blå Kors Danmark og Blå Kors Grønland vil vi have sat frivilligt arbejde i gang i Grønland. Vi vil sætte Blå Kors' huse i Grønland i stand, så disse huse er indbydende for børnene, hvor der skal ske aktivitet og stimulering af børnene, siger Christian Frovin Lorentzen.

151002_porrefest_1_-_christian_frovin_lorentzen.jpg
Foto: Christian Frovin Lorentzen

Porremarken til porrefest i Dianalund, af Christian Frovin Lorentzen

151002_porrefest_2_-_christian_frovin_lorentzen.jpg
Foto: Christian Frovin Lorentzen

Porrefest i Dianalund, af Christian Frovin Lorentzen

151002_porrefest_3_-_christian_frovin_lorentzen.jpg
Foto: Christian Frovin Lorentzen

Porrefest i Dianalund, af Christian Frovin Lorentzen

151002_porrefest_4_-_christian_frovin_lorentzen.jpg
Foto: Christian Frovin Lorentzen

Masser af arbejde til porrefest i Dianalund, af Christian Frovin Lorentzen

 


Nyhedsoverblik