Så er de i gang: Løber hele vejen til Paris

Mandag morgen satte Annette Fredskov og to andre løbere kurs fra Næstved mod Paris.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 8.30 var løbeskoene snøret til, hvad der ender med at blive en 1131 kilometer lang løbetur.

Første etape ud af i alt 19 går fra Næstved til Nykøbing Falster. Slutmålet: Champs-Élysées, Paris.

Det var den inkarnerede marathon-løber Annette Fredskov, der fik idéen til det lange løb, som en pendant til Team Rynkebys tur. Annette Fredskov har tidligere løbet 366 maraton på 365 dage.

Læs også: I dag løber hun sit maratonløb nr. 366

Annette Fredskov blev nemlig på et tidspunkt spurgt, om hun ikke ville hoppe med på cyklen hos Rynkeby-holdet. Men i stedet for at klare det på to hjul, bestemte løberen sig altså for at klare det til bens.

Ud over Annette Fredskov løber også to andre løbere med hele vejen - Claus Balshøj og Carsten Christensen.  Flere andre løber med på enkelte etaper. På første etape havde hele 13 løbere besluttet sig for at være med.

Løbet slutter i Paris fredag den 10. juli.

Se ruten de tre skal tilbagelægge her. Og følg med i Annette Fredskovs beretninger fra turen her.

Se løberne på den første del af den lange rute i videoen her: 

[video:videonode:253210]


Nyhedsoverblik