Så er Farø Broløbet i gang

Lørdag morgen klokken 9 er Farø Broløbet skudt i gang. Omkring 5000 stiller til start, og trafikken vil være påvirket hele dagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 9 lørdag morgen blev årets Farø Broløb skudt i gang. 5000 deltagere stiller til start, og cyklisterne på 50 kilometer ruten var de første, der blev sendt af sted. Efterfølgende bliver dem, der skal ud på henholdsvis 100 kilometer og hyggeruten på 65 kilometer så sendt ud.

Der er også masser af løbere, der skal nyde de smukke omgivelser til bens i løbet af dagen. Klokken 10 bliver dem, der skal løbe maraton sendt ud på ruten, og efterfølgende kommer så de løbere, der 'nøjes' med halvmaraton, 10 kilometer og 5 kilometer.

Sidst men ikke mindst er det også muligt at deltage på rulleskøjter i år. Her er distancen et halvmaraton over begge Farøbroer.

På grund af broløbet vil trafikken være påvirket hele dagen. Politiet oplyser, at afkørsel 41 (Stensved), 42 (Farø) og 43 (Nørre Alslev) på Sydmotorvejen er afspærret i sydgående retning frem til klokken 18. Storstrømsbroen er afspærret mellem klokken 9 og 12.

Billederne i galleriet ovenfor er indsendt af Jens Grønager.

 

faroebroloeb1.jpg
Foto: TV2 ØST

 


Nyhedsoverblik