Fyret Team Tvis-træner til NFH

Det bliver den fyrede Team Tvis Holstebro træner Niels Agesen, der fremover skal være ny cheftræner i Nykøbing Falster Håndboldklub.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Niels Agesen skal være ny cheftræner for kvinderne i Nykøbing Falster Håndboldklub.

Niels Agesen er lige nu træner for Team Tvis Holstebro, der ligesom NFH spiller i ligaen, men med en fyreseddel i hånden var fremtiden rent jobmæssigt usikker for Agesen efter den her sæson. Nu har han imidlertid ud til, at han har sikret sig en aftale med NFH, som klokken 15.30 fredag eftermiddag præsenterede den nye cheftræner.

- De sidste otte år har Team Tvis Holstebro og træner Niels Agesen været et stort forbillede for NFH. Vi har fulgt talentudviklingen i TTH og har været meget imponeret af Niels Agesens arbejde og hans evne til at tiltrække store talenter til Holstebro og herefter udvikle dem til klassespillere i BOXER Dameligaen - Verdens Bedste Liga. Niels Agesen passer perfekt til NFH, og personligt er jeg stolt over, at vi har Niels som cheftræner de næste tre sæsoner, siger NFH Formand, Henrik Hansen udtaler.

Hele regionens hold

Niels Agesen har været med til at føre Team Tvis Holstebro fra 1. division til ligaen og har vundet både DM-sølv og en EHF-Cup titel, men klubben har altså valgt at afbryde samarbejdet et år før kontraktudløb. Nu kommer han imidlertid til Falster, og han glæder sig til samarbejdet.

- NFH er ikke bare en håndboldklub, det er hele regionens hold. Opbakningen er unik både på og - som jeg forstået det - også udenfor banen. Jeg ser frem til arbejde sammen med Salle (Kenneth Sahlholdt red.) igen. Han har lavet et kæmpe arbejde og været medvirkende til, at der i dag er et fundament, som jeg forventer at kunne rykke yderligere, siger Niels Agesen.


Nyhedsoverblik