Rygning udløste brand-alarm på sygehus

Det kunne have gået helt galt, da ældre kvinde på sygehuset i Holbæk i nat blev smøgtrængende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ældre kvinde slap med lettere brandsår på skulder og en arm efter en brand på sygehuset i Holbæk i nat.

Det kunne have gået langt værre. Kvinden lå nemlig med ilt, da hun ved tre-tiden i nat tændte sig en cerut i sengen på sygehuset. Ilten antændte og bredte sig til sengetøjet, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Heldigvis greb personalet på afdelingen resolut ind og fik kvalt flammerne med en dyne. Branden var slukket, da brandvæsnet nåede frem.


Nyhedsoverblik