Rygeforbud i Teatercaféen har halveret omsætningen

1. september blev Teatercaféen på Nykøbing Falsters hovedgade pålagt rygeforbud. Efter gæsterne kun må ryge udenfor, er det gået hårdt ud over omsætningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De sidste 34 år har Teatercaféen ligget på hovedgaden i Nykøbing Falster. En sludder og en smøg har altid været fast inventar. Men det er det ikke længere.

"Jeg frygter for mit levebrød"
Den 1. september kom der et rygeforbud på caféen. Ejer Hanne ”Speedy” Møller Jacobsen er bekymret over sin fremtid.

- Jeg frygter for mit levebrød. Jeg frygter for caféen. Der halvt så tomt inde i caféen i forhold til, hvad der plejer at være her, siger hun.

Teatercaféen ligger i samme bygning som Nykøbing Falster Teater. Det er teaterets ledelse, der bestyrer caféens lokaler for Guldborgsund Kommune. De har nu sat en stopper for de indendørs smøger.

Halvering af omsætning
Siden forbuddet blev indført for tre uger, siden har hun fået halveret sin opsætning.

- Jeg synes, det er meget trist, at man ikke må ryge herinde mere. Vi er jo nogen, der er glade for en smøg, en kop kaffe og en fadøl, siger hun.

Lever op til lovkrav
Det er lovligt at ryge på værtshuse, der er under 40 kvadratmeter. Dette lovkrav rammer ikke teatercaféen, der er 37,4 kvadratmeter:

- Vi lever fuldstændigt op til lovgivningen. Der er ikke snydt med en eneste kvadratmeter; overhovedet, siger Speedy.

Selvom det er tyndet godt og grundigt ud i antallet af gæster, glæder Hanne "Speedy" Møller Jacobsen sig over de stamgæster, som stadig kommer.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra teaterets ledelse i dag.


Nyhedsoverblik