Ruth Evensens børn overvåges

Hele 44 børn med tilknytning til Faderhuset er under skærpet overvågning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De sociale myndigheder har sat 44 børn fra den fanatiske, religiøse sekt Faderhuset under skærpet overvågning. Det skriver Ekstra Bladet torsdag.

Det skærpede tilsyn er sat i værk efter, at Børns Vilkår har samlet alarmerende oplysninger om pryglestraf og omsorgssvigt. Høje-Taastrup, Roskilde, Gentofte, Rødovre, Ballerup og Lolland kommuner fik et tip fra Børns Vilkår for to måneder siden og gik straks i gang med at undersøge tingene.

- Vi har haft forældrene til en samtale og indhentet oplysninger i børnenes netværk. Der er intet konkret at sætte fingeren på, men nu er der selvfølgelig skærpet opmærksomhed over for de pågældende børn, siger Margit Næsby, der er leder af Roskilde Kommunes familieafdeling, til Ekstra Bladet.

Fra de andre kommuner kommer der tilsvarende tilbagemeldinger. Jesper Neumann, familiechef i Høje-Taastrup, oplyser, at kommunen i forvejen havde fokus på børnene.


Nyhedsoverblik