Russiske cykelryttere stoppet på motorvej

Foto: TV ØST

Politiet måtte tirsdag standse seks cykelryttere fra det russiske hold "Team Lokomotiv", fordi de trænede i nødsporet på Køge Bugt Motorvejen.

Køge Bugt Motorvejens nødspor nær Vallensbæk lagde tirsdag asfalt til et noget usædvanligt skue. Seks cykelryttere samt en følgebil fra det russiske hold "Team Lokomotiv" havde nemlig forvildet sig ud på motorvejen under et træningspas op til det kommende World Cup stævne i Ballerup Super Arena.

- Vi fik flere anmeldelser om, at der kørte et helt cykelhold rundt i nødsporet, og det nåede at køre et godt stykke, før de opdagede, at der var noget galt, siger vagthavende hos Vestegnens Politi.

Da politiet ankom til stedet, havde rytterne selv taget plads i bilen, og derefter måtte patruljevognen eskortere dem tilbage på en mere sikker vejstrækning.

- Vi ved ikke rigtig, hvordan de kom så meget på afveje, men russerne var jo tydeligvis ikke fortrolig med de danske vejskilte. Og da der for tiden er mange andre udenlandske cykelryttere i landet i forbindelse med stævnet, har vi bedt det danske cykelforbund om at være opmærksomme på problemet, siger vagthavende.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App