Rumæner sigtet for millionkup i Næstved Storcenter

Lidt over 1 år efter millionkuppet i Borup Design i Næstved Storcenter er den ene af gerningsmændene nu anholdt og sigtet for det spektakulære indbrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 35-årig rumænsk mand er blevet sigtet for at stå bag et spektakulært indbrud i Næstved Storcenter sidste år. 6. april firede 2 gerningsmænd sig ned gennem taget i storcenteret og ind i Borup Design, der fik stjålet ure for 1.674.000 kroner.

Læs også: Tyve brød ind gennem taget

Politiet modtog kun få henvendelser umiddelbart efter indbruddet og valgte derfor at frigive overvågningsbillederne et par uger efter kuppet. Heller ikke de gav noget sådan lige med det samme, men nu er den ene af tyvene altså snuppet.

Fundet  i Rumænien

Den 35-årige rumæner har været internationalt efterlyst i nogle måneder og blev tidligere på måneden anholdt i Rumænien. Tirsdag blev han udleveret til det danske politi, og i dag onsdag skal han fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Næstved.

Læs også: Politiet frigiver overvågning fra millionkup

Politiet skriver, at det er tekniske undersøgelser, der har ført frem til manden. 

Læs også: Interessante tip om millionkup


Nyhedsoverblik