Rullende damer på vejen

Et lidt specielt syn rullede fredag over regionens veje. Fem campingvogne udformet som kvinder tog turen fra København til Rønnebæksholm.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en rullende udstilling, der fredag var sat på regionens veje. Fem campingvogne udformet som kvinder blev transporteret fra Aalborg Universitet i København til Rønnebæksholm ved Næstved.

Med 30 kilometer i timen blev vognene kørt af små veje ned til Rønnebæksholm, hvor der senere var fernisering. Og turen dertil er ifølge kunstneren en del af udstillingen i sig selv.

- Det, som er grunden til at rejse med de her kvinder, er, at jeg ønsker at bringe kunsten ud til folket, der hvor folket er, og hvor de ikke venter det, siger Marit Benthe Nordheim, som selv kørte med kvinderne til Rønnebæksholm.

- De fleste taber hagen og begynder at smile og har den her type fuldstændig pludselig uventede oplevelse, forklarer hun om oplevelsen på vejene.

De fire meter høje skulpturer er udformet af Marit Benthe Nordheim og repræsenterer ifølge kunstneren fem kvindetyper: Bruden, Campingmama, Flygtningen, Maria Beskytteren og Sirenen.

De er opbygget udenpå fem funktionelle campingvogne fra 60'erne og 70'erne og er støbt i beton. 

Til daglig står de ved det humanistisk fakultet på Aalborg Universitets afdeling i Sydhavnen i København.


Nyhedsoverblik