Ruin på vej mod nedrivning

Foto: TV ØST

Borgerne i Stege på Møn er kommet et skridt tættere på at slippe af med en lokal øjebæ - bygningen, der også er kendt som Ellens Cabaret.

Politikerne i teknikudvalget har besluttet at kondemnere bygningen. Og det betyder, at regningen for nedrivningen kan ende hos Vordingborg Kommune. Og det skal opfattes som en hjælpende hånd til den kreds af borgere, der sidste år købte den faldefærdige bygning, netop med henblik på af få den revet ned for at få ryddet op i byen, fortæller Sjællandske.

Når først Ellen's Cabaret er kondemneret, kan kommunalbestyrelsen nemlig udstede et påbud til ejeren om at få revet bygningen ned. Kan - eller vil - ejeren ikke gøre dette, har kommunen mulighed for selv at få arbejdet udført, hvorefter udgifterne bliver afholdt over puljen til bygningsfornyelse, som udgør 2 millioner kroner i Vordingborg Kommune i 2014, skriver avisen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App