Roskilde Bank koster os hver 2000 kroner

Det bliver skatteyderne, der skal betale den stadigt voksende regning for Roskilde Bank. Indtil videre lyder den på 2000 kroner for hver eneste borger i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det viser sig nu, at statens tab på Roskilde Bank bliver langt større end forudset, da banken tilbage i august 2008 blev overtaget af Nationalbanken og Det Private Beredskab. Det skriver Økonomisk Ugebrev.

Indtil videre lyder regningen på 10 milliarder kroner, og så er udgifterne endda ikke gjort endeligt op endnu, fordi nedskrivningerne fortsætter.

Det bliver befolkningen, som kommer til at betale langt størstedelen af den gigantiske regning.

Finanssektoren kommer nemlig ikke til at betale mere end de 750 millioner kroner, som Det Private Beredskab stillede til rådighed, da Roskilde Bank blev overtaget af Nationalbanken.

 


Nyhedsoverblik