Roser til Norge

Tragedien i Norge har sat sig i hjertet på rigtig mange danskere. Også på Lene Clausen fra Slagelse. Sammen med en ligesindet har hun nu startet en indsamling for de pårørene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lene Clausen var en af de mange danskere, der i weekenden sad klistret til sit fjernsyn, mens de uhyggelige nyheder fra Norge løb over skærmen.

Men følelsen af afmagt blev snart til handling, da Lene Clausen faldt over Sophie Løhres facebook-side "Send en rose til Norge".

-  Vi kan jo desværre ikke bringe dem tilbage. Men det mindste vi kan gøre, er at komme og lægge nogle blomster, siger Lene Clausen.

Lene Clausen blev medlem nummer seks i gruppen, og tilbød straks sin hjælp for at trække flere til. Siden de to slog hovederne sammen har næsten 500 danskere doneret en rose til indsamlingen. Og i dag mødtes kvinderne bag projektet så for første gang.

På tirsdag tager de sammen afsted til Oslo og lægger røde og hvide roser. Et symbol på danskernes medfølelse og sorg.

 

 

- Vi håber, at de pårørende ser blomsterne og ved, at vi danskere er med dem i sorgen, siger Lene Clausen.

Indsamlingen fortsætter ind til på Lørdag. Du kan se mere om de to kvinders indsamlingsplan her.

 

 


Nyhedsoverblik