Røverioffer efterladt bundet og blændet

Ved et natligt hjemmerøveri blev en ung mand bundet og efterladt med en pose over hovedet. Gerningsmændene var bevæbnet med en pistol.

En 22-årig mand blev natten til tirsdag udsat for et hjemmerøveri i sin bolig i Ringsted. To mænd ringede på døren ved tretiden, og med en lyddæmpet pistol truede de sig indenfor.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 22-årige blev tvunget til at udlevere sit hævekort og kode. Desuden forsynede de to røvere sig også med mandens fladskærm og en spillekonsol, før de bandt deres offer med ledninger og efterlod ham i en seng.

Det lykkedes den unge mand at komme fri, men de to røvere kom pludseligt tilbage og bandt ham nok en gang. Han blev tvunget ud på badeværelset og fik også trukket en plastikpose over hovedet, før gerningsmændene forsvandt igen. Også anden gang lykkedes det ham dog at komme fri relativt hurtigt og slå alarm til politiet.

Politiet beskriver de to røvere som 18-25 år, mørke i huden, dansktalende, 180-190 cm høje og klædt i sort tøj.

SE VIDEO:
Frygt blandt beboere

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App