To røverier mod supermarkeder

I løbet af blot en time blev to supermarkeder i henholdsvis Slagelse og Korsør udsat for røverier i aftes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved 19-tiden trængte en mand ind i Aldi på Nordre Ringgade i Slagelse. Røveren havde en stor kølle med, som han bankede ned i disken for at understrege alvoren.

Han fik penge udleveret, og flygtede fra forretningen. Her har politiet foreløbig tabt sporet efter røveren.

Politiet fik til gengæld hurtigt fat i den formodede gerningsmand bag et røveri mod Lidl på Tårnborgvej i Korsør i aftes ved 20-tiden.

Manden truede sig til kassebeholdningen på ca. 6.000 kroner, inden han løb fra supermarkedet.

Men vidner havde set røveren, og de satte politiet på sporet af manden, der blev anholdt i nat ved 01.30-tiden.

Han bliver formentlig fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.


Nyhedsoverblik