Røveri mod taxachauffør i Holbæk

Foto: TV ØST

En taxachauffør blev søndag morgen overfaldet og udsat for røveri af en kunde under en tur i Holbæk.

Røveriet skete på mosevangen i Holbæk klokken 06.46, hvor en kunde slog taxachaufføren med en knytnæve i brystet og løb med chaufførens pung og mobiltelefon.

En 19-årig mand blev anholdt for røveriet senere søndag morgen. Han sidder lige nu til afhøring hos politiet, og Carsten Andersen, der er kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi, regner med at politiets jurister vælger at fremstille den 19-årige i et grundlovsforhør senere søndag. 

Fordi den 19-årige valgte at slå taxachaufføren, betegner politiet sagen som et røveri, der straffes med helt op til seks års fængsel mod en straframme på halvandet års fængsel for tyveri.

Den 19-årige blev søndag varetægtsfængslet i sagen frem til 7. juli.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App