Røveri måske tæt på opklaret

Foto: TV ØST

Politiet er muligvis i hælene på de to unge røvere, der truede sig til kontanter, cigaretter og sodavand på en Statoil-tank i Slagelse

Politiet er muligvis rykket tættere på en opklaring røveriet mod en Statoil-tank på Mariendals Allé i Slagelse natten til mandag.

Ifølge Sjællandske har politiet i Slagelse mulige gerningsmænd i kikkerten.

De to unge røvere, der slap af sted med kontanter, cigaretter og sodavand efter at have truet ekspedienten med kniv, skal altså ikke glæde sig for tidligt.

- Vi har et par konkrete bud på, hvem det kunne være. Mere ønsker jeg ikke at fortælle nu, siger vicepolitikommissær Marianne Roed til Sjællandske.

Vicepolitikommissæren vil heller ikke oplyse, om de konkrete bud er blevet afhørt.

Ifølge den kvindelige ekspedient, der var offer for røveriet, var begge røvere meget unge og af anden etnisk herkomst end dansk. Den ene beskrives af ekspedienten som værende mellem 12 og 15 år, og den anden beskeives som "lidt ældre end 15 år".

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App