Røveri i Sorø: Tyve slog ansatte

2 røvere slog mod ansatte i en tøjforretning i Sorø, da de forsøgte at stjæle af pengekassen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da 2 røvere cirka klokken 19 onsdag aften forsøgte at stjæle fra kassen i en tøjbutik i Sorø, forsøgte de ansatte at holde de 2 gerningsmænd fast.

Det resulterede i, at røverne slog ud mod de ansatte og blandt andet ramte med flad hånd. 

Gerningsmændene slap ud af butikken, men de ansatte løb efter. De fik et mindre pengebeløb med sig. 

Politiet mener, at gerningsmændene har været rundt i andre forretninger uden at stjæle noget.

De 2 mænds signalement lyder:

  • A. Østeuropæisk, 30-35 år, spinkel af bygning, brunt kort hår, sort jakke
  • B. Østeuropæisk, 180-85 cm, kort sort hår, brun kasket, mørk jakke

Har du hørt eller set noget, så kontakt venligst Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon 114. 


Nyhedsoverblik