Røveri i Ringsted

To knivbevæbnede mænd røvede sent i aftes tankstationen F24 i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken var 23.27, da to mænd i aftes røvede F24 på Køgevej i Ringsted. Med kniv truede røverne personalet til at udlevere kontanter og cigaretter.

Røverne beskrives som:

A: Mand, 180 cm. høj, iført skimaske med huller til øjne og mund, talte dansk uden accent.

B: Mand, mindre end A, maskeret med tørklæde med hvidt mønster.

En time efter røveriet anholdt politiet to 17-årige drenge, som kunne passe på signalementet, men man kunne ikke umiddelbart sandsynliggøre, de var gerningsmændene, og derfor blev de løsladt igen.

Lokalpolitiet i Ringsted vil meget gerne høre fra vidner, der har hørt eller set noget i forbindelse med røveriet. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.


Nyhedsoverblik