Røveri i Ringsted

Pistolbevæbnet mand truede ekspedient på tankstation og slap afsted med 2000 kroner

En tankstation på Næstvedvej i Ringsted blev natten til fredag udsat for et røveri.

En mand kom kort før kl. 4 ind på tanken, hvor han truede ekspedienten med en pistol, hvorefter han fik udleveret ca. 2.000 kroner.

Manden beskrives som 20-25 år og  165-170 cm høj. Han var iført fleece-trøje med noget lyseblåt på brystet, blå cowboybukser og kondisko. Han var maskeret med hue med huller til øjnene.

Røveren fik et forspring efter røveriet. Ekspedienten troede nemlig, at hun trykkede på en alarmknap, men det viste sig at være en gal knap. Derfor nåede politiet først frem til tankstationen en halv time efter at røveren havde forladt tanken

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App