Røveri i Lidl

To mænd stak af med dagens omsætning, da de røvede Lidl i Maribo lørdag eftermiddag. Politiet leder efter vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag eftermiddag klokken 17.43 havde personalet i Lidl på Brovejen i Maribo netop lukket forretningen og befandt sig lige uden for, da to mænd pludselig var kommet løbende.

Den ene havde viftet med en pistol og havde på engelsk råbt, at de skulle få åbnet pengeboksen. Røverne havde herefter fået dagens omsætning og var løbet væk igen.

Den ene gerningsmand beskrives som ca. 20 år, 170 cm. høj, fedladen iført rødternet hættetrøje med hætten over hovedet og iført sort elefanthue, ikke dansker og talte engelsk. den anden var ca. 25 år, 175 cm høj ranglet af bygning, iført hvid hættetrøje med hætten over hovedet og sort elefanthue, talte dansk og var dansker.

Politiet hører gerne om oplysninger i sagen.


Nyhedsoverblik