Røveri-forsøg i privat hjem

En 59-årig mand blev i eftermiddag truet med en pistol, da han åbnede sin hoveddør. Politiet leder efter en mand i fyrrene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag eftermiddag blev en 59-årig mand fra Kirke Helsinge på Vestsjælland udsat for forsøg på røveri i sit eget hjem. Da manden åbnede døren, blev han truet med en pistol, oplyser Midt- & Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

Efter noget håndgemæng lykkedes det den 59-årige at vriste pistolen fra gerningsmanden, som valgte at flygte. Efter godt 500 meter til fods stak han af i en bil. Politiet har gennemsøgt området med flere hundepatruljer uden at finde gerningsmanden.

Den 59-årige blev bragt på sygehuset, hvor han skal undersøges for et slag i hovedet.

Gerningsmanden beskrives således:

- ca. 45 år

- ca. 170 cm. høj

- spinkel af bygning

- markeret ansigt

- taler dansk

- bar blå hue, lang lysegrøn jakke og mørke sko under røveriforsøget.


Nyhedsoverblik