Røvere truede Aldi-ansat med kniv og skruetrækker

Politiet er til stede i Høng for at finde spor efter 3 gerningsmænd, der truede ansat i Aldi og stak af med et ukendt beløb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 19.45 blev der trykket på overfaldsknappen ved en kasse i Aldi i Høng. Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Allan Kronvold.

3 maskerede mænd klædt i mørkt tøj truede en ansat med en kniv og en skruetrækker. Ingen kom til skade, men de slap herefter ud af butikken med et ukendt beløb.

Midt- og Vestsjællands Politi er nu til stede i Høng med hunde for at finde spor efter gerningsmændene. 

 


Nyhedsoverblik