Røver smækkede ansat en lussing

Foto: TV ØST

En tøjforretning i Sorø var onsdag udsat for røveri. Gerningsmanden snuppede kassebeholdningen og smækkede så en af de ansatte en lussing.

Tøjbutikken Viben i Storgade i Sorø var onsdag klokken 16.16 udsat for røveri. Personalet i butikken overraskede en mand, som havde sneget sig hen til kasseapparatet og var i færd med at tømme kassen for pengesedler.

Der opstod lidt skubberi, og røveren smækkede den ene medarbejder i forretningen en lussing i ansigtet og smed pengene fra sig. Han tog sammen med en medgerningsmand flugten, og vidner har forklaret, at de løb over til en bil, der holdt parkeret.

De 2 røvere beskrives som:

A:

  • Mand
  • Mørklødet
  • 35-40 år
  • 185-190 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Kort sort kruset hår, muligt med et gråt strejf her og der
  • Kort mørkt skæg/ubarberet
  • Han var iført solbriller med guldstel, brun kasket, mørk hoftelang jakke med en lys trøje inden under

B:

  • Mand
  • Mørklødet
  • Cirka 170 centimeter
  • Almindelig af bygning
  • Glatbarberet med sort hår, der var tilbagestrøget
  • Han havde en mørk blazerjakke på med en lys trøje inden under

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App