Røver nappede kassebeholdningen i Fakta

En mand dykkede tirsdag aften ned i pengekassen i Fakta i Nakskov, efter at have truet kassedamen til at give sig pengene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fakta i Perlestikkergade i Nakskov var tirsdag klokken 20.47 udsat for et røveri. En mand kom hen til kassen, hvor han forlangte at få udleveret 1.000 kroner.

Medarbejderen ved kassen afviste ham, men han blev truende, og da hun vendte ryggen til, dykkede manden ned i kassen og tog en nævefuld pengesedler, hvorefter han forsvandt.

Gerningsmanden beskrives som:

  • Dansk af udseende
  • Cirka 30-35 år
  • Omkring 170-180 centimeter
  • Almindelig af kropsbygning
  • Hvid i huden og brunt, kort hår
  • Han talte dansk og havde karrygul/grøn hættetrøje og sorte joggingbukser på.

Sagen efterforskes som røveri, og politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har oplysninger til sagen.

 


Nyhedsoverblik