Røver får fængselsstraf for to røverier

En række røverier har plaget Nordvestsjælland i denne uge. En 36-årig mand er nu blevet anholdt for to af dem og ryger direkte 2 1/2 år i fængsel for forbrydelserne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 36-årig mand er blevet idømt 2½ års fængsel efter at have begået to af de røverier, der har præger Nordvestsjælland i denne uge. Politiet anholdt ham efter et røveri i Dagli’ Brugsen i Regstrup. Han ryger nu direkte 2 1/2 år i fængsel for både det røveri og et begået mod apoteket i Jyderup.

Med i dommen er også, at han ulovligt har haft skarpladt våben på sin bopæl. 

Læs også: 36-årig anholdt for røveri mod supermarked

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Holbæk fredag kl. 11.30, efter politiet torsdag eftermiddag havde anholdt manden for at begå indbrud i Dagli’ Brugsen lidt efter klokken 17.

Manden var gået maskeret ind i supermarkedet og havde med pistol truet personalet til at udlevere kontanter og cigaretter.

Røveren flygtede herefter fra stedet i bil, men politiet fik stoppet ham på Kalundborgvej.

Forbindelse til andre røverier

Politiet undersøgte i dag, om røveren var involveret i de fire øvrige røverier, der har været i Nordvestsjælland i denne uge. Røverierne er blevet begået mod supermarkeder i Svinninge, Vig og Hørve samt apoteket i Jyderup.

Den 36-årige mand er ikke blevet dømt for de tre røverier mod de andre supermarkeder, men til gengæld står han udover røveriet mod Dagli’ Brugsen i Regstrup altså også bag røveriet mod apoteket i Jyderup.

Læs også: Netto i Vig udsat for røveri

Læs også: Vidne og medarbejdere rystede efter røveri


Nyhedsoverblik