Rørvig - eneste sted i Danmark med mangel på sommerhuse

Mens ejendomsmæglernes hylder de fleste steder bugner med sommerhuse til salg er de anderledes tomme i Rørvig. Her er der mindre end eet hus til salg for hver køber, der er på markedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For tiden er der op mod 11.000 sommerhuse til salg rundt om i landet, men i Rørvig er der blot 31.  Dermed er Rørvig det eneste sommerhusområde i Danmark, hvor der er mindre end ét sommerhus pr. interesseret køber at vælge i mellem.

Tallene fremgår af en analyse fra ejendomsmæglerkæden home, der  har undersøgt sit køberkartotek og dermed fundet frem til de mest populære postnumre i sommerhuskøbernes øjne lige nu 

Henrik Pedersen, home Rørvig, har på grund af den aktuelle mangel på sommerhuse en lidt atypisk udfordring i forhold til sine kolleger andre steder i landet:

- Vi mangler især det som vi kalder 'rugbrødsvarer':  Indflytningsklare huse i god stand tæt ved vandet til omkring 1,5 mio. kroner, siger han.

Undersøgelsen viser også hvor i landet, der er flest interesserede købere. Her ligger Mols som nr nr. 1  - mens nr 2 og 3  er Nykøbing Sjælland og Rørvig. Længere nede på listen kommer Højby, Vig og Væggerløse.

 


Nyhedsoverblik