Røde Kors mangler frivillige i Nykøbing Sjælland

Foto: TV ØST

Røde Kors mangler frivillige værger til at hjælpe de unge uledsagede asylansøgere, der snart flytter ind på et asylcenter i Nykøbing Sjælland.

Onsdag aften afholdt Røde Kors et møde for interesserede fra lokalområdet. 

Røde Kors åbner nemlig et asylcenter for uledsagede asylansøgere i Annebergparken, som er ved at blive renoveret. 

De unge asylansøgere skal bo i Lindehuset, som har plads til 70 personer. De er alle mindreårige og kommer for eksempel fra Syrien, Afghanistan eller Somalia. De er kommet til Danmark uden deres forældre.

De unge asylansøgere har brug for en frivillig repræsentant, der er med dem i asylproceduren. De skal hjælpe dem med at forstå, hvad det er, der sker, så man er simpelthen en uvildig person, der støtter og rådgiver den unge menneske i en særlig sårbar situation, siger Chamila Sten, der arbejder for Røde Kors.

30 borgere mødte op til aftenens møde for at høre, hvordan de kan hjælpe. En af dem var Ruth Moisgaard.

- Jeg synes, jeg har overskud i mit liv til at gøre noget godt for andre. Så har jeg erfaring fra min faster, som var en meget stor støtteperson for en familie, og jeg så hvor meget det betød for familien. Så jeg vil gerne gå i hendes fodspor, siger Ruth Moisgaard.

Efter mødet havde omkring 15 meldt sig som frivillige, men Røde Kors vil meget gerne have hjælp fra flere. Så hvis man vil vide mere eller melde sig som frivillig, kan man kontakte Chamila Sten på cst@redcross.dk eller 20220139. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App