Rod i regningerne

Revisorer er stærkt kritiske over for den administrative ledelse af Privatskolen i Nakskov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den afsatte skoleleder for Privatskolen i Nakskov fik regninger sendt til skolen for private indkøb af byggematerialer.

Et af indkøbene er sket gennem den tidligere skolebestyrelsesformands firma.

Det fortæller Lolland-Falsters Folketidende i dag. Avisen fortæller, at en revisionsrapport er stærkt kritisk over for fremgangsmåden.

Sagen har kostet både bestyrelsesformanden og skolelederen deres poster.

Den tidligere bestyrelsesformand bekræfter i dag over for avisen, at han havde givet lov til, at skolelederen kunne kontere de private indkøb til skolen, blot det skete på lovlig vis. Beløbene skulle senere modregnes i skolelederens løn efter skattetræk m.v., forklarer han.

Lolland-Falsters Folketidnede oplyser, at den tidligere skoleleder ikke ønsker at kommentere revisionens rapport.


Nyhedsoverblik