Rockere anholdt for øltyveri

Politiet anholdt mandag 3 Bandidos rockere og en kvinde i Vordingborg, da de var i færd med at omlaste øl fra en lastbil stjålet under Haslev Festuge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

3 Bandidos rockere og en kvinde blev mandag aften anholdt i Vordingborg for brugstyveri af en lastbil og tyveri af øl og andre drikkevarer fra samme lastbil.

De 4 blev anholdt klokken klokken 18.30. De 3 mænd er henholdsvis 25 år, 26 år og 28 år, fra lokalområdet og med tilknytning til Bandidos, mens kvinden er fra Haslev og 21 år gammel. Hun medbragte i øvrigt sin 1½ år gamle søn. Det skriver Sydsjællands og lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

De 4 personer blev anholdt på Sydhavnsvej i Vordingborg i færd med at omlaste øl og andre drikkevarer fra en lastbil til en personbil med trailer, som de var ankommet til stedet i.

Øl fra Haslev Festuge

Lastbilen var stjålet i Haslev under Haslev Festuge i den forgangne weekend, og den var lastet med øl og andre drikkevarer. De 4 blev overrasket af en patruljevogn under omlæsningen. De 3 mænd valgte at løbe fra stedet, men 2 af mændene blev løbet op af politiet, mens den tredje blev fundet lidt senere af en tilkaldt hundepatrulje.

Kvinden sad i personbilen sammen med sin søn. De 4 personer blev alle anholdt og efter endt afhøring løsladt.

 


Nyhedsoverblik