En tidligere chef for Bandidos på Falster er onsdag formiddag fremstillet i lukket grundlovsforhør i Nykøbing og sigtet for økonomisk kriminalitet til et beløb af 1,2 millioner kr.
Den 46-årige rocker blev varetægtsfængslet frem til den 24. november, oplyser politikommissær Bent Ludvigsen, der er leder af afdelingen for organiseret kriminalitet i Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.
Den 46-årige blev anholdt tirsdag ved en storstilet politiaktion flere steder på Falster. Han er ifølge politiet "et ledende medlem" af Bandidos' internationale afdeling MC Europe National.