Ringsted: Ny asfalt sprøjtede op på huse

Flere mindre byer omkring Ringsted har fået lagt ny asfalt. Men indbyggerne er bestemt ikke tilfredse. I Fjellebrohuse er der blandt andet sprøjtet mørk klister op på et hus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både i Ørslev og i Fjellebrohuse ved Ringsted er der blevet lagt ny asfalt.

Men ingen af stederne er det gået som planlagt.

Regn gav problemer

I Fjellebrohuse har det sorte bindemiddel, der blev lagt onsdag, løsnet sig i regnvejret.

Det har haft den konsekvens, at når bilerne har kørt på vejen, så har det sprøjtet op på et hus, de rligge rud til vejen.

Det skriver Sjællandske.

Bindemiddel skyllet væk

I Ørslev fik indbyggerne også problemer med den nye asfalt, da regnen kom.

Bindemidlet i asfalten blev skyllet ud i siden og lagde sig langs fortovene, så vandet ikke kan løbe der.

Det giver store vandpytter - og iføælge avisen er bindemidlet ét sted er løbet over fortovet og ind i en have.

- Det er en kedelig sag, hvor det er gået helt galt, siger driftsleder i Ringsted Kommunes Vej- og Parkafdeling, Ebbe Lander til Sjællandske.

Vil rense husmure

Det er Dansk Overfladebehandling, der har stået for asfaltarbejdet og her fortæller direktøren, at han nu vil til Fjellebrohuse og se skaderne.

- Men i princippet er det bare farvet vand, og det er slet ikke farligt, siger Finn Jensen til Sjællandske.

Han lover, at firmaet nu vil rense fortov og husmure i byen.

 

 

 


Nyhedsoverblik