Ringsted Kommune sparer millioner på rengøringen

Foto: TV ØST

Leverandøren af rengøringen i Ringsted Kommune bliver nu skiftet ud. På den måde kan kommunen spare to millioner kroner om året, lyder det.

Samme kvalitet for to millioner kroner mindre om året. Det er resultatet af det rengøringsudbud, som Ringsted Kommune netop har gennemført.

Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Ringsted Kommune er på baggrund af et EU-udbud klar til at indgå kontrakt med Renell A/S om cirka 70 procent af rengøringsopgaverne i kommunen. Det besluttede byrådet mandag aften på et lukket, ekstraordinært møde.

I forhold til de nuværende omkostninger sparer kommunen altså fremover cirka to millioner kroner om året på rengøringen.

Og samtidig skal den nye aftale levere rengøring på samme kvalitetsniveau som i dag.

I alt har fem leverandører afgivet tilbud på opgaverne, skriver DAGBLADET Ringsted.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App