Rideklub brændt i nat *VIDEO*

Tre længer udbrændte i nat, da en voldsom brand hærgede en rideklub i Reersø ved Sakskøbing. Flere af hestene døde i branden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

[video:flv:080903_ridecenter.flv]
Video fra slukningsarbejdet i nat. 

Der befandt sig 22 heste i staldene på Kjeldmosegård, der er hjemsted for egnens største rideklub. 11 heste brændte ihjel, mens brandfolk og ejere kun kunne se til.

 - Vi har stået og tudet sammen i flere timer. Det er ikke rigtigt gået op for en, at det ikke er alle, der har klaret det, siger Ann-Sofie Pluogh-Madsen, hvis hest Lucky undslap branden. 

Brandfolkene blev alarmeret lidt over tre i nat. De havde mindre end 5 minutter til at få heste ud, inden taget begyndte at falde sammen.

Branden kunne ses langt væk og brandfolk og politi blev ringet op af forbipasserende på motorvejen, som går tæt forbi. Men da brandfolk fra Sakskøbing og Nykøbing Falster nåede frem, var tre længer allerede overtændt, og derfor valgte brandfolkene at koncentrere sig om at redde stuehuset.

 - Det er umenskeligt for os, og umenskeligt for de mennesker. Når man står fuldstændig magtesløs og ikke kan få dem ud, når man gerne vil, siger indsatsleder for Guldborgsunds Redningsberedskab, Søren Jensen.

Ejeren af gården, som bor på stedet og var alarmeret af politiet, var i gang med at få en hest ud af stalden, da brandfolkene ankom, men på trods af hjælp fra flere røgdykkere lykkedes det altså kun at redde hyalvdelen af hestene. 

Politiets teknikere er i gang med at undersøge, hvad der var årsag til branden.

 


Nyhedsoverblik