Revne i Storstrømsbroen skaber forsinkelser

Storstrømsbroen er med øjeblikkelig virkning lukket for tog i en uge. Årsagen er, at en revne i et brofag skal udbedres, oplyser Banedanmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tog kan i den næste uge ikke passere Storstrømsbroen. Den lukkes, fordi Banedanmark har fundet en 25 centimeter revne i et af brofagene, som straks skal udbedres.

- Vi går aldrig på kompromis med sikkerheden på jernbanen, og når vi finder en revne, der kan udgøre en risiko i forhold til broens bæreevne over for den tunge togtrafik, så er det nødvendigt at udbedre revnen hurtigst muligt, siger områdechef Søren Boysen fra Teknisk Drift, Banedanmark.

Broen er åben for anden trafik end tog. Revnen er fundet i et af Storstrømbroens svævefag tæt på en af broens konsoller. Under reparationen analyserer Banedanmark yderligere samlingerne mellem brofagene ved konsollerne.

- Straks når vi finder sådan en revne, vælger vi ud over selve reparationen også at foretage en række ekstra undersøgelser af samlingen omkring konsollerne, for vi kan og vil aldrig gå på kompromis med sikkerheden, siger Søren Boysen.

Togpassagerne køres, mens reparationen står på, i busser over Storstrømsbroen.

Lukningen af togtrafikken over Storstrømsbroen fik flere togpassagerer helt op i det røde felt:


Nyhedsoverblik