For retten for drabsforsøg med skruetrækker

Onsdag startede retssagen mod en 19-årig mand. Han er sigtet for at have forsøgt at dræbe en jævnaldrende med en skruetrækker i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Drabsforsøget skete ifølge tiltalen efter en fest på Munkesgade. Her var den 19-årige kommet op at skændes med offeret. Diskussionen udviklede sig og endte med, at den 19-årige stak den jævnaldrende fire gange.

Onsdag startede retssagen så mod den 19-årige, der i retten fortalte, at han blot havde forsøgt at forsvare sig. Det udsagn stod dog i modstrid med et kvindeligt vidne, der havde forinden hørt den 19-årige fortælle, at han ville stikke ham ned. Det skriver Sjællandske.

Der falder efter planen dom i sagen i næste uge.


Nyhedsoverblik