18. april 2013 bragte vi på vores hjemmeside en artikel om det private opholdssted, Startskuddet i Mern på Sydsjælland. Artiklen – med overskriften ”Privat opholdssted fyldte unge med medicin” – er en foromtale af et tv-program, Operation X, der blev sendt senere på TV2. Et program, der rejser en række anklager mod Startskuddet. Disse anklager bliver i overskriftsform gengivet i artiklen.
TV2 ØST vil i den forbindelse gerne beklage på to punkter:
- Overskriften på artiklen. Der er tale om en anklage i et udsagn, ikke en fastslået kendsgerning. Der skulle være angivet en kilde til udsagnet i overskriften.
- Mangel på genmæle. Det er en fejl, at TV2 ØST ikke har kontaktet Startskuddet for at få virksomhedens egen forklaring i anledning af de alvorlige anklager.
Redaktionen