Rengøringsselskaber: Ældre vil tage vores arbejde

Ramaskrig blandt de små rengøringsselskaber over at regeringen i den kommende finanslov vil lade pensionister lave små-arbejde for private for i alt 10.000 kroner uden at blive beskattet af det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Lolland har Roald Frederiksen, der er indehaver Svane Pleje og Omsorg i Horslunde, svært ved at forstå, at det overhovedet kan komme på tale. Han mener det er ulige konkurrence.

- Det vil underminere forretningen. Det kan ødelægge den fuldstændig, siger han og minder om at et normalt rengøringsselskab minimum må forlange 250 kr. i timen, hvis det skal løbe rundt.

I Nykøbing Sjælland er Bo Bahr Hansen, der er indehaver af Normas Hjemmeservice, chokeret over, hvor mange penge de ældre må tjene, før de skal beskattes.

- Jeg synes de 10.000 kroner er et alt for højt beløb. Det skulle maksimalt være på et par tusinde kroner.

Formanden for Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening, Per Vesterholm, bakker sine medlemmer fuldstændig op:

- Det er de ældre private kunder, der hurtigt finder ud af, at der kan spares penge på den her måde, og det går ud over vores omsætning, siger Per Vesterholm.


Nyhedsoverblik