Regionsformand kræver et indgreb snart

Formanden for Region Sjælland mener, at patienterne betaler en for høj pris for strejken på landets sygehuse. Han kræver derfor et snarligt regeringsindgreb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Patienterne betaler en for høj pris for strejken på landets sygehuse. Det mener Kristian Ebbensgaard (V), der er formand for Region Sjælland. Han kræver nu et snarligt regeringsindgreb.

- En forhandlingsløsning ser meget svær ud med det forløb, der har været på det seneste, siger Kristian Ebbensgaard (V), formand for Region Sjælland og regionernes løn- og takstnævn til DR Nyhederne.

Mandag aften sagde sygeplejerskerne, jordemødrene og de øvrige faggrupper i Sundhedskartellet nej til det seneste tilbud fra regionerne, som ville give dem 4.000 kroner ekstra om måneden.

Regionerne havde med dette tilbud øget rammen fra 12,8 til 13,0 procent og Kristian Ebbensgaard mener dermed, at mulighederne for at finde penge er udtømte.

- Jeg synes, regeringen og Folketinget må overveje, hvordan man kan bidraget til at få løst konflikten, siger han.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde i mandags, at regeringen ingen planer har om at gribe ind. Og det gælder stadig, lyder meldingen fra Statsministeriet.
  


Nyhedsoverblik