Regionens bedste yver

Ko nr. 1126 på Krogsagergård er rekordindehaver. 36 liter mælk i døgnet kan hun producere, og det er regionsrekord for en rød dansk malkeko.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Jamen, hun er da en dejlig ko. - Landmand Johnny Nielsen fra Nordrup lidt nord for Slagelse er godt tilfreds. Det er nemlig ham, der ejer 1126. Den 8 år gamle ko af racen rød dansk malkekvæg er den ko i regionen, der producerer mest mælk i døgnet.

36 liter mælk præsterer hun, og det er 11 liter mere i døgnet end en gennemsnitsko. Om det skyldes at køerne går i en supermoderne stald eller om det er generne, er den glade landmand usikker på, han tænker at det er en kombination.

- De kan jo gå rundt, de går selv op og bliver malket og stalden er lys og rummelig med masser af frisk luft. Det kan køerne godt lide, siger han tilfreds til TV2 Øst i dag, og fortsætter : Det ligger altså også i generne. Hendes datter producerer også rigtigt meget mælk. Hun er ikke nogen modelko, for hun er lidt for lille og lidt for tyk, men hun er god til at lave mælk, siger Johnny Nielsen.


Nyhedsoverblik