Regionen Sjælland vedtager budget for 2008

I 2008 er der 14,6 milliarder kroner til at løse de mange samfundsopgaver, som Region Sjælland har ansvaret for. 13,6 milliarder bruges på sundhedsområdet, hvor regionen i de kommende år skal føre en stor sygehusplan ud i livet.

- Det er kun ni måneder siden, regionen kom til verden, og allerede dette andet budget i Region Sjællands historie afspejler regionens vilje og evne til fra starten at tage meget store fremadrettede skridt, udtaler regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard.

Udover et budget på 13,6 milliarder kroner til sundhedsområdet, hvoraf der er afsat næsten 900 millioner kroner til psykiatrien, er der i 2008-budgettet omkring en halv milliard kroner til den snes sociale institutioner, regionen driver i samarbejde med kommunerne, samt yderligere en halv milliard kroner til Regional Udvikling, der blandt andet omfatter 200 millioner kroner til kollektiv trafik.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App