Regionen låner en halv milliard

På Stevns vil man bygge et nyt stort sundhedscenter. Andre steder i regioner vil man lappe hullede veje, forældede ældreboliger og slidte skoler. Se hvilke kommuner, der har fået flest penge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu er der hjælp på vej til regionens hullede veje, forældede ældreboliger og slidte skoler. Regionens kommuner har samlet fået lov til at låne over en halv milliard kroner hos Indenrigs- og Socialministeriet.

Stevns blev den absolutte topscorer i kampen om pengene fra regeringens låne-pulje. Kommunen har fået hele 154 millioner kroner. Til sammenligning er det mere end 13 gange så meget, som Odsherred Kommune har fået. 

På Stevns vil man nu bygge et nyt stort sundhedscenter med et avanceret genoptræningscenter, ny svømmehal med blandt andet varmtvandsbassin, et mindre hotel med plads til hjemtagne patienter under genoptræning samt et nyt lægecenter.

Pengene lånes fra de to puljer, der hedder 'Puljen til investeringer på kvalitetsfondsområderne' og 'Puljen til investeringer på øvrige områder herunder veje'.

Her er listen(tal er angivet i millioner kroner):

Stevns 154,2
Holbæk 85,8
Faxe 54,4
Næstved 50
Sorø 44,1
Lolland 40
Slagelse 39
Ringsted 34
Guldborgsund 28,5
Vordingborg 24,1
Kalundborg 23,5
Odsherred 11,5


Nyhedsoverblik