Regionale elever videre til DM i Teknologi og Erhvervscase

01:21

MIN HVERDAG: Onsdag skulle finalisterne findes til DM for erhvervsskoler i Teknologi og Erhvervscase. Konkurrencen fandt sted på ZBC i Næstved.

ZBC i Næstved lagde onsdag lokaler til kvalifikation og efterfølgende semifinaler blandt elever fra hele Sjælland om pladser til DM i teknologi og DM i erhvervscase.
 
Det er to konkurrencer samlet i ét arrangement: En konkurrence med fokus på teknologi og innovation og en med fokus på markedsføring og afsætning. DM bliver afholdt 20. oktober.
 
I videoen, som Ditte Winther-Rasmussen fra EUC Sjælland, har sendt til TV ØST, ses blandt andre Rasmus Jensen, HTX-elev EUC Sjælland Næstved, der præsenterer sit projekt, som han har lavet sammen med Emil Vang Olsen, Mathias Bastholm og Benjamin Gøtzsche. Holdet gik videre til semifinalerne samme eftermiddag.
 
Afgørelsen blev truffet onsdag først på eftermiddagen:

De tre HHX-hold som gik videre til semifinalen senere onsdag eftermiddag hos Dansk Industri, er fra:

Køge Handelsskole

Selandia

Slotshaven EUC Nordvestsjælland

 

De tre HTX-hold der gik til samme semifinale er fra:

Roskilde Tekniske Gymnasium

Slotshaven EUC Nordvestsjælland

Holdet fra videoklippet med komposteringssystemet: HTX EUC Sjælland i Næstved.

Finalisterne til DM, der bliver afholdt 20. oktober, blev fundet sidst onsdag eftermiddag.

Det var Slotshaven EUC Nordvestsjælland som løb med pladsen i finalen, både for HHX-elever og HTX-elever. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App