Holbæksangerinde nomineret til Dansktoppris

02:53

Dansktopsangeringen Lotte Riisholt fra Holbæk er nomineret i hele tre kategorier til Dansktopprisen 2016.

Årets kvindelige Dansktop Solist, Årets Dansktop Album og Årets Dansktop Hit. Det skorter ikke på nomineringer til Dansktopprisen 2016 for vores regionale dansktopsanger Lotte Riisholt.

Det er første gang nogensinde, at Lotte Riisholt bliver nomineret til Dansktopprisen.  

- Da jeg fik mailen, blev jeg helt målløs. Det er et kæmpe skulderklap for mig som dansktopsanger, siger hun.  

40 år som sanger

Lotte Riisholt bor i Holbæk og har sunget dansktophits i over 40 år. Tilbage i 1976 deltog sangerinden i Ekstra Bladets Pladechance, hvor hun gik helt til semifinalen og vandt en pladekontrakt.

Den 23. januar 2016 bliver det afgjort, om det bliver Lotte Riisholt, der løber med alle tre priser ved uddelingen af årets Dansktoppris 2016. Indtil videre er hun bare stolt over at være nomineret.

- Jeg ved jo godt, at man ikke vinder en Oscar, første gang man bliver nomineret til en Oscarstatuette. Jeg glæder mig bare til at deltage, siger Lotte Riisholt. 

Øverst på siden kan du høre Lotte Riisholt synge et af sine hit.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App